DE      US      EN      NL   

   DK   


  FLS JOBS


IT-PROJEKTLEDER TIL PLANLÆGNINGSLØSNINGER


Om FASTLEANSMART
Fastleansmart leverer konfigurérbare, modulbaserede, planlægningsløsninger, som er nemme at implementere og installere. Med vore revolutionerende algoritmer ”PowerOpt” har vi på 20 år skabt en teknologiførende markedsposition i Europa inden for avanceret dynamisk planlægning. I vor kundeportefølje ses bl.a. SE, Stofa, Jungheinrich, Atlas Copco, esoft systems, Minimax, DeLaval, Elite Gaming-Danske Spil, Selecta etc. Fastleansmart har hovedkontor i Kiel, 65 ansatte og er repræsenteret med afdelinger i Tyskland, Holland, England og Danmark.

Vi har stor succes med VISITOUR løsningen og søger derfor en ny projektleder med erfaring til Fastleansmart. Du vil komme til at samarbejde med både små og store organisationer og agere som projektleder og rådgiver. Du ønsker at være med, hvor tingene sker, og synes, at det er motiverende selv at være med til at sætte dagsordenen på din arbejdsplads. Du bliver hurtigt en del af et innovativt og internationalt fagligt miljø, hvor vi hjælpes ad med at levere brugervenlige planlægningsløsninger til vores kunder.

Opgaverne
Du er ansvarlig for hele processen, fra start til systemet kører hos kunden. Dine opgaver omfatter bl.a. planlægning, gennemførelse af opsætning og konfiguration af vores VISITOUR system samt at teste løsningen og gennemføre oplæring af brugere. Efterfølgende sikrer du integration, dokumentation og løbende support i samarbejde med vor udviklingsgruppe i Kiel.

Som projektleder får du mange og varierede opgaver, som for det meste kan løses fra vores kontor i Odense. Du kan forvente ca. 40 rejsedage om året primært i Danmark samt en høj grad af frihed i dit daglige arbejde.

Om dig
Du har en IT bachelor eller kandidat i datalogi, informationsteknologi, software, netværk eller lignende, og har lyst til at arbejde med planlægningsløsninger, ruteoptimering, Work Force Management samt mobilløsninger til servicebranchen og offentlige institutioner.

  • Du er projektleder og har 2 års erfaring, eller du har lignende erfaring
  • Du har flair for og erfaring med at håndtere kunder
  • Du er struktureret med en god analytisk forståelse
  • Du har kendskab til SQL (MSSQL eller Oracle databaser)
  • Du har kenskab til XML, SOAP og webservices
  • Dine sprogkundskaber er flydende på engelsk og dansk
Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt, udviser initiativ og tager ansvar for dine opgaver. Du er imødekommende og forstår at formidle din faglige viden både til vore kunder. Du ønsker at være en del af et team, hvor faglig kompetence og teamwork er i højsæde.


En udfordrende stilling i et mindre dansk team samt et kompetent team af internationale kollegaer, hvor vi bl.a. arbejder med nogle af Europas største virksomheder samt et af markedets stærkeste produkter inden for avanceret planlægning til servicebranchen. Her er gode udviklingsmuligheder i takt med virksomhedens vækst i Norden. Hos FLS har vi gode personaleforhold, lægger vægt på menneskelige relationer og et godt socialt fællesskab.

Hvis du vil vide mere om jobbet eller virksomheden, kan du kontakte Bjarne Vinther på 7199 7000.

Ansøgningsfrist er den 30. juni 2016.
Send din ansøgning til: bjarne.vinther@fastleansmart.com





Download PDF »