CASE STUDY: ELITE GAMING

EFFEKTIV RESSOURCEPLANLÆGNING GIVER HØJT SERVICENIVEAU


DOWNLOAD PDF ›

FLS producter:



Krav:

  • Optimering af servicekørsel
  • Mobil løsning på iPhone
  • Central planlægning
Fordele:

  • Store besparelser
  • Flere kunder serviceres
  • Bedre overblik
  • Bedre arbejdsfordeling



Elite Gaming er den største opstiller af gevinstgivende spilleautomater i Danmark. Sammen med over 500 samarbejdspartnere i hele landet, arbejder de målrettet for at udbygge positionen som den mest fleksible og servicemindede leverandør. Elite Gaming A/S er et 100% ejet datterselskab til Danske Spil A/S og har hovedkontor i Rødovre. Virksomheden har egen kørende teknikerstab.

Udfordringerne
”Der er ikke noget, der kan bringe sindene i kog som en defekt spillemaskine. Derfor skal vores tekniker være på pletten, kort tid efter problemet er opstået. Kunderne har alle en serviceaftale, hvor vi garanterer at være der inden for en aftalt tid. Det er yderst vanskeligt at overholde aftalerne uden et effektivt ruteoptimering- og opgaveplanlægningsværktøj, som giver viden om, hvor teknikerne præcist befinder sig på dagens tur på et givent tidspunkt, samt hvor mange opgaver de har tilbage på den pågældende dag” siger servicekoordinator Anders Kristoffersen, Elite Gaming.

”En anden udfordring er, at mange kald ikke kan lukkes ved første besøg, men at vi skal bestille og afhente reservedele og derved kommer vi omkring kunden i flere omgange. Herved bliver ruterne mere komplicerede at lægge,” forklarer service­koordinator Anders Kristoffersen, Elite Gaming.

FLS VISITOUR Løsningen
Elite Gaming valgte at implementere FLS VISITOUR hos alle udkørende teknikkere. Med en VISITOUR på deres iPhone, skal teknikkerne sende status besked inden hvert kundebesøg. Dette giver servicekoordinatoren på kontoret vigtig viden om, hvilken opgave teknikkerne er i gang med, og hvor de præcist befinder sig. En anden fordel ved den nye løsning er, at den kan planlægge teknikkernes ruter, så der bliver brugt mindst mulig spildtid på landevejene. Bliver en tekniker syg midt på ruten, sørger FLS løsningen ligeledes for at fordele besøgene til de kolleger, der har mest tid.

”Før styrede teknikkerne selv deres tid, og det var ikke optimalt for os, fordi besøgene blev fordelt ulige, så vi måtte operere med overkapacitet” forklarer servicekoordinator Anders Kristoffersen.

Samarbejde der gavner forretningen
”Vi er meget tilfredse med FLS løsningen. På grund af kombinationen af FLS  ­VISITOUR og FLS MOBILE er nye processer og organisationsændringer blevet gennemført. Som et resultat, er vores teknikere i stand til at fuldføre 20% flere opgaver pr. dag end før. Det kan læses på bundlinjen, siger Jette Posch direktør, Elite Gaming.

”FLS er meget professionelle og har hjulpet os til at sammensætte den helt rigtige løsning. Det var vigtigt for os at have fokus, og kun tilkøbe de FLS moduler, som kunne bidrage positivt til vores forretning. Og det er lykkes!” afslutter Jette Posch, Elite Gaming.




<